Forældreforeningen

ForældreforeningenForældreforeningen holder generalforsamling onsdag den 25. januar 2017 kl. 19.00

KFUM´s Boldklubs FORÆLDREFORENING

blev stiftet den 26. april 1967 af en kreds af forældre, der mente, at man kunne støtte de mange ungdomsmedlemmer ved at danne en støtteforening - og gennem denne – yde forskellige former for hjælp til de mange ungdomshold, både økonomisk og ved at hjælpe til med forskellige arrangementer.

 

Kontingentbeløbet er holdt på så lille et beløb som muligt, så alle forældre har råd til at være med, og derigennem yde støtte til de aktiviteter, som kommer ungdomsspillerne til gode. Er du ikke allerede medlem, så indmeld dig i dag. Et kontingent koster kun 100 kr. pr. år for en familie - og indbetaling kan ske på konto i Jyske Bank, konto nr. 5065-135794-4

KFUM´s Boldklubs FORÆLDREFORENING

støtter først og fremmest med økonomiske tilskud til ungdomsafdelingen. De mange ungdomshold får tilskud til afholdelses af f. eks afslutningsfester, forældremøder og til sommerture i såvel ind- som udland. FORÆLDREFORENINGEN er også parat til at hjælpe på lederfronten, når KFUM´s Boldklub kalder. Det kan være ved store fodboldstævner, Roskilde Festivalen eller mange andre ting. Endelig kan også nævnes, at vi hvert år på KFUM´s Boldklubs generalforsamling uddeler en pokal til en ungdomstræner, der har ydet en særlig indsats.

 

Det er ikke kun på det beskedne kontingent, at FORÆLDREFORENINGEN tjener sine penge, men derimod på andre aktiviteter – hele året rundt, f.eks. bankospil i klubhuset hver tirsdag fra november til januar,
2-3 årlige loppemarkeder mm.
Eller hvad andet byder…. måske er det lige din idé vi mangler.

 

Vi har altid brug for forældre, eller andre, der har lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet, eller til at gi´ en hånd med til div. aktiviteter. Arbejdet i bestyrelsen er ikke specielt tidskrævende, jo flere, des nemmere.
Det er til glæde og gavn, for alle vore unge spillere i KFUM Boldklub.

Kontakt

Formand

Christina Jørgensen
Tlf. 46365627
Mail: achj@tdc.dk

Kasserer

Christina Kristiansen
Tlf. 46354679